parallaxhero0

Stenslag

tekst

Stenslag – hvad gør jeg?

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis bilruden har fået et stenslag eller en revne? Så kan du med fordel læse videre her.

Det er næsten uundgåeligt, at din bil på et tidspunkt får et stenslag. Heldigvis er der gode råd for, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.

Først og fremmest er det vigtigt, at du hurtigst muligt får repareret stenslaget, da du ellers risikerer, at skaden udvikler sig. I værste fald bliver hele ruden ødelagt, og det er meget dyrere for dig at betale for en helt ny rude end at få den repareret.

Dæk stenslaget til

Har du fået et stenslag, skal du hurtigst muligt dække det til. På den måde undgår du, at der kommer vand eller snavs i hullet. Kommer der vand eller snavs i stenslaget, kan det nemlig ikke repareres, og så skal du i stedet have en helt ny rude. Brug med fordel rudeplaster til at dække skaden. Har du ikke rudeplaster, kan du bruge et klistermærke eller almindelig tape.

Ruden skal udskiftes når…

Hvis stenslaget er større end 3 mm i diameter og sidder i det primære synsfelt, skal ruden skiftes, hvis bilen skal gå gennem næste syn. Det er muligt at reparere stenslag, der er større end 3 mm i diameter, men de skal være uden for det primære synsfelt for at klare synet.

Kontakt FOMO Glas-service som håndteres af Carglass

Carglass kan reparere stenslag eller skifte ruden på din bopæl eller din arbejdsplads. Du skal derved ikke bruge tid på at køre bilen på værksted. Carglass skal blot have mulighed for at udføre arbejdet i et tidsrum på fire timer; fx fra kl. 12.00-16.00. Ved reparation får ruden sin fulde styrke igen, og der er garanti på reparationen. Carglass anvender i øvrigt kun OE-godkendt glas ved udskiftning, og den pris, du betaler, er inkl. eventuel kalibrering af den nye rude.

  • Du kan kontakte FOMO Glas-service ved Carglass® på tlf. 62 20 21 20 mellem kl. 7.30 og 17.00 på alle hverdage.
  • Deres kunderådgivere hjælper dig med at løse dit problem.
  • Du kan også bestille tid online eller køre forbi den nærmeste Carglass-afdeling.
  • Som medlem af FOMO får du repareret stenslaget gratis, hvis du har dækning for Glasskade på din forsikring.

Book tid til reparation af stenslag / udskiftning af ruden: 

Book tid til reparation af stenslag / udskiftning af ruden:

Har du brug for hjælp?

Vi står altid klar til at hjælpe

KONTAKT OS

FOMO er en forsikringsforening. Vi blev stiftet i 1963, med det formål, at etablere forsikringer så nær kostpris som muligt. Dengang kun for fynboere med bilforsikringer. I dag sælger vi alle former for privatforsikringer, stadig så nær kostpris som muligt. 
Hvordan kan vi gøre det? Det vigtigste er at vi er en forening. Dvs. vi skal ikke tjene på forsikringerne, men kun lige have dækket vores omkostninger til at drive foreningen – samt sikre at foreningen har et kapitalberedskab til uforudsete udgifter og til udvikling af foreningen - resten udbetales til medlemmerne af foreningen som er kunder med bilforsikring.